Preview Mode Links will not work in preview mode

Aug 29, 2019

Lisbeth Knudsen er gæst i denne episode. Hun er tværgående chefredaktør for Altinget og direktør for Tænketanken Mandag Morgen.

Hun har taget initiativ til et nyt 'Kodeks for god sundhedsformidling', og så peger hun på, at sundhedsvæsenet mangler visioner og for ofte kigger i bakspejlet i stedet for fremad. Især synes hun, at der bliver taget alt for lidt højde for den digitale udvikling, der går susende stærkt.  

Flere undersøgelser, som Mandag Morgen og TrygFonden står bag, har vist, at danskerne er forvirrede over de sundhedsråd, de får via medier.

Kodeks for god sundhedsformidling er blevet til i et tæt samarbejde mellem medier og sundhedssektor, og under det arbejde kom det frem, at både medier og sundhedssektoren har brug for et sådan kodeks.

Kodekset opfordrer derfor begge parter til at tage særligt ansvar over for sundhedsformidling og at afsøge kilder og cases grundigt, samt at formidle med omhu for at mindske forvirringen blandt danskerne.